Hurra! I har valgt et hus med solceller – måske også batterianlæg. Tillykke med den gode energirigtige beslutning.
Vi har forsøgt at samle alle de informationer, I har brug, så I kommer godt i gang med projektet. Vi håber, det besvarer jeres spørgsmål, så I føler jer godt klædt på at til starte processen med jeres nye hus og solceller.
MySolar står for selve leveringen af jeres solpaneler. Vi kan guide jer i udfyldelse af de tekniske dokumenter der skal sendes til elektrikeren på jeres byggesag, som efterfølgende indsender dem til det lokale netselskab. Bemærk – der kommer muligvis et tilslutningsgebyr på ca. 2500 kr. fra netselskabet ved registrering af solceller – afhængigt af netselskab. Dette er et engangsbeløb. Det er et gebyr for de administrative omkostninger som netselskabet har ved at oprette et micro VE-anlæg (i jeres tilfælde solceller).
Sammen med opkrævningen for tilmelding, vil I modtage anlæggets GSRN-nummer – det skal I bruge når I indgår aftale med den produktionselleverandør, som I ønsker skal sælge jeres overskudsstrøm.
Overskudsproduktion vil enten kunne lades på batteri eller sælges via produktionselleverandøren.
I bestemmer selv, hvor I vil placere jeres solpaneler, inverter og batteri – der er mange muligheder. Vi plejer at anbefale følgende:
• Har du et lille anlæg med 2-10 paneler, er det godt at placere mod sydvest. Det giver sol sidst på dagen, hvor de fleste husstande har størst forbrug.
• Har du et større anlæg med over 8 paneler, er syd, øst eller vest mest optimalt – gerne fordelt på to forskellige tagflader, så du producerer strøm henover dagen.
• Du kan med fordel placere inverteren i din garage, i et skur, eller der hvor du har andet teknik.
• Hvis du har brug for et batteri, skal du helst have det i et skur eller en garage.
Du kan finde mere information i vores videoer herunder om placering af solceller og om inverter og batteri.
Når du vælger os som leverandør af solceller og batteriløsning, kommer du så vidt muligt til at bruge din egen strøm. Du kan nemlig gemme den ekstra strøm, du producerer, og bruge den senere.
Normalt anbefaler vi et batteri på 5 kWh. Det er et anlæg på 4-6 kWp. Hvis batteriet lagrer så meget strøm, at det bliver helt ladet op, sender den resten afsted ud på elnettet. Den strøm bliver afregnet til markedspris af din elleverandør.
Med de stigende og svingende priser vi ser i dag, kan du derfor med fordel overveje et batteri på 10 kWh. Det batteri kan du nemlig indstille til at gemme din solenergi til tidspunkter, hvor strømmen er dyr, mens du trækker på elnettet, når strømmen er billigere. Det er smart, det er økonomisk, og den kan gøre det helt automatisk, uden du behøver holde øje med elpriserne.
Der er flere målertyper, når vi taler om elmålere i huset. Den måler, som vi anbefaler til et solcelleanlæg, er en summationsmåler, da I med denne måler får allerbedst udbytte af jeres solceller.
Vi skriver derfor altid i tilmeldings-dokumenterne, at der ønskes en summationsmåler (husets elmåler), men i nogle tilfælde bliver I som bygherre kontaktet af netselskabet herom.
Vær derfor opmærksom på, at I kan blive kontaktet af det lokale netselskab og bedt om at tage stilling til, om I ønsker en summationsmåler. Det anbefaler vi, at I vælger, for på den måde får I som nævnt bedst udbytte af jeres solceller. Har I valgt et batterianlæg, SKAL der vælges en summationsmåler, idet batteriet er programmeret til at arbejde sammen med netop summationsmåleren.
På energinet kan du finde dit eloverblik og danne dig overblik over din strøm. Hav GSRN-nummeret på dit anlæg klar – det bør du kunne finde på din faktura fra netselskabet.